
Bildæk afgiver mikroplast, når de ruller over asfalten. Nu har en test af et filter udviklet af den danske start-up BAIONYX i samarbejde med Tekniske Universitet (TU) i Berlin med støtte fra Audi Environmental Foundation vist, at det er muligt at opsamle en stor del af disse partikler i vejbrønde.
Efter ca. 4 måneders test på Frederiksberg Allé i København er resultaterne for partikelfilteret meget positive.
En specialtilpasset version af filteret, tilpasset danske dimensioner, blev installeret i en vejbrønd på Frederiksberg Allé i København i gennemsnit 7.700 køretøjer om dagen. Sammenlignet med almindelige vejbrønde opsamlede filteret mere end dobbelt så mange faste stoffer og mikroplast til trods for, at perioden bød på blot let til moderat regn.
Filteret tilbageholdt primært partikler i størrelsesområdet 6-500 μm, med markant stigende effekt fra 63 μm og opefter. Til sammenligning befinder typiske hverdagspartikler sig i dette område: dækslidspartikler (6-250 μm), mel (<180 μm), menneskehår (80-120 μm), og sukker (400 μm).
Resultaterne viser, at filterløsningen kan være et værdifuldt supplement til afløbssystemer i byerne – især dér, hvor vejafvandingen ikke er forbundet til et rensningsanlæg.

Effektiviteten af filterløsningen er blevet dokumenteret under kontrollerede og reproducerbare forhold på det TU Berlins testanlæg. Testen i København er den første praktiske test under virkelige forhold med en kommerciel partner, men alle fire praktiske tests i Tyskland og Danmark har bekræftet laboratorietestene.
Samtidig viser de praktiske tests filtermodulernes langsigtede holdbarhed og vedligeholdelsesvenlighed.
– Vi er meget tilfredse med resultaterne fra Frederiksberg, som bekræfter løsningens effektivitet – selv under forhold med kun let til moderat regn og i alt 121 mm nedbør. Det betyder, at resultaterne er konservative og kan forventes at være endnu tydeligere ved kraftig regn og skybrud, hvor en almindelig vejbrønd hurtigt giver op og skyller partiklerne videre, siger Søren Dandanell, nordisk ansvarlig for BAIONYX’ filterløsning.
Kilde: Audi


