En af de helt store producenter af bølgepap, Smurfit Westrock, frygter, at de høje danske emballagegebyrer for netop bølgepap vil modvirke intentionerne bag loven om producentansvar.
Virksomheden støtter idéen med lovgivningen, der skal øge genanvendelsen og reducere miljøpåvirkningen ved at placere både det økonomiske og organisatoriske ansvar for emballage hos de virksomheder, der bringer den på markedet.
Men ved at pålægge bølgepap så høje gebyrer, som tilfældet er, kan loven få den modsatte effekt.
– Hvis afgifterne ikke afspejler materialernes reelle miljøpåvirkning, har vi i realiteten skabt et incitament, der direkte modarbejder formålet med den cirkulære økonomi, siger Per Frederiksen, CEO for Smurfit Westrock Skandinavien.
Bølgepap fremstilles af vedvarende råmaterialer fra certificeret skovbrug, er biologisk nedbrydeligt og kan, ifølge FEFCO, genanvendes helt op til 25 gange i veludviklede genanvendelsessystemer, der i årtier har fungeret på globalt plan.
Bølgepap bidrager aktivt til værdiskabelse i genanvendelseskæden takket være den store efterspørgsel på genbrugte fibre.
Alligevel risikerer den danske producentansvarsordning at pålægge bølgepap gebyrer, der hverken afspejler materialets miljømæssige fordele eller dets økonomiske værdi.
Til sammenligning viser erfaringer fra England, hvor en ny producentansvarsordning netop er indført, at bæredygtige materialer som bølgepap belastes med mere end 50 % lavere afgifter end plast. I Danmark er det lige omvendt, idet pap og papir bliver pålagt en afgift, der er langt højere end f.eks. plast.
Gebyrerne for de forskellige materialer er en lidt kompliceret størrelse, hvor de kommunale afgifter varierer voldsomt fra kommune til kommune – helt op til 4.000 procent.
Dette skyldes, at kommunernes egne oplysninger om indsamlingsomkostninger anvendes som grundlag for beregningen af afgiften pr. materiale. Når omkostningerne varierer så meget som følge af forskelle i systemer, effektivitet og prissætning, risikerer den nuværende beregningsmodel at give afgifter, der er misvisende.
Samtidig udgør udenlandske aktører, særligt e-handelsvirksomheder, en alvorlig konkurrenceforvridende faktor. Disse kan sælge emballerede varer til Danmark uden at registrere sig i producentansvarsordningen og dermed helt undgå afgifterne.
Konsekvensen er, at danske virksomheder, der følger reglerne, pålægges en uforholdsmæssigt stor byrde med tab af arbejdspladser og reduceret konkurrencekraft til følge.
Virksomheden opfordrer derfor de danske myndigheder til at revurdere lovgivningen og indføre en model, der:
Differentierer afgifterne efter materialernes miljøegenskaber.
Øger transparensen i kommunernes omkostningsberegninger.
Sikrer lige konkurrencevilkår for alle aktører, både danske og udenlandske.
– Korrekt udformede regler kan drive innovation og gøre bæredygtighed til det naturlige valg. Men det kræver en model, der både er retfærdig og effektiv. Det er desværre ikke tilfældet her, påpeger Per Frederiksen.
Ifølge Smurfit Westrock er en sådan ændring afgørende, hvis Danmark skal have en emballagepolitik, der både styrker den cirkulære økonomi, beskytter miljøet og understøtter landets konkurrencekraft på lang sigt.
Kilde: Smurfit Westrock
