
Landet over bliver der i stor stil indsamlet affald fra private husstande. Det er måske kommer mere op til overfladen hos de fleste, siden ordningen med at skulle sortere i de mange fraktioner er trådt i kraft.
Næste spørgsmål, hvorfor nogle kommuner opkræver moms på affaldet, mens andre ikke gør. I alt er der små 30 kommuner, der opkræver moms, og forklaringen er, at det slet ikke er kommunen, som står bag.
Opgaven er i stedet blevet udliciteret til et kommunalt ejet aktieselskab – og så skal der opkræves moms, mens i de andre tilfælde er det en myndighed, altså kommunen selv, der direkte står bag, og så skal der ikke opkræves moms.
En af de kommuner, der har valgt udliciteringsløsningen er Holbæk.
– Vi kan ikke undlade at opkræve moms for afhentning af affaldet, fordi Fors Affald Holbæk A/S er et kommunalt ejet aktieselskab og ikke en myndighed, som udfører en myndighedsopgave. Men vi følger selvfølgelig sagen nøje og afventer sammen med store dele af branchen det endelige styresignal fra Skattestyrelsen, der skal sætte retningen for opkrævningen fremover, fortæller økonomichef Majken Simonsen fra Fors A/S.
Fors A/S er drevet efter hvile-i-sig-selv-princippet. Det betyder, at selskabet ikke må give overskud eller underskud. Derfor beregnes priserne ud fra, hvad det koster at drifte en affaldsordning – og ikke efter hvor mange penge, der kan tjenes til ejerne.
Kilde: Fors