Genbrugelige madbokse skal erstatte engangsemballage i spisefrikvarteret på Københavns folkeskoler. I dag serveres omkring 6.500 måltider dagligt i engangsemballage, hvilket betyder at mere end 1,5 millioner stykker engangsemballage smides ud om året. Det skal nye genbrugelige madbokse i fremtiden gøre op med
Siden januar 2026 har fire københavnske folkeskoler og ca. 500 elever fra indskoling og mellemtrinnet testet nye genbrugelige madbokse i spisefrikvarteret. Eleverne får alle frokost fra Københavns Kommunes skolemadordning EAT, som hver dag serverer et varmt måltid skolemad på skolerne.
Når eleverne har spist deres skolemad, skal madboksen ikke længere smides i skraldespanden, men afleveres tilbage, vaskes og bruges igen til andre skolemåltider. Skolemaden er den samme, som eleverne kender den, men emballagen er helt nyudviklet.
Målet er at ordningen skal udbredes til alle 50 skoler, der er en del af EAT-ordningen, hvis projektets resultater viser sig at være både bæredygtige og økonomisk realistiske.
– Med de nye madbokse løfter vi spiseoplevelsen for de københavnske skolebørn og giver dem samtidig en vigtig læring med i hverdagen. Der ligger nemlig stor værdi i, at børnene lærer at passe på de ting, de bruger, fremfor blot at smide dem ud efter brug. For mig er det dannelse i øjenhøjde, hvor vi kombinerer sund fornuft med respekt for vores fælles ressourcer, forklarer Jakob Næsager, børne- og ungdomsborgmester.
Det tager tid at udvikle et velsmurt genbrugssystem
EAT-skolemaden produceres i dag i et stort centralkøkken, hvorfra den sendes ud til de enkelte skoler, der ikke har køkken. Her står bodpersonale sammen med elever på skolen for at færdiggøre og servere retterne til skoleeleverne i spisepausen. Når eleverne har spist, skal madboksene samles ind, sendes retur til centralkøkkenet, vaskes og gøres klar til at kunne genbruges næste dag.
At udskifte emballagesystemet for alle elevernes skolemad er ikke sådan ligetil. Det tager tid, tests og udvikling.
– Det tager tid at få et system til at køre som smurt, når tusindvis af madbokse hver eneste dag skal sikkert frem og tilbage mellem elever på skolerne og vores storkøkken. Det kræver simpelthen en ny kultur, hvor vi hjælper hinanden med at få boksene sendt retur til vask i stedet for i skraldespanden. Vi har nu brugt to år på at teste alt fra teknik til selve vaskeprocessen. Nu skal vi have de sidste erfaringer på plads, så vi forhåbentligt snart kan rulle de genbrugelige bokse ud til alle vores EAT-skoler, understreger Søren Buhl Steiniche, enhedschef for EAT-skolemad.
Projektet blev igangsat tilbage i februar 2024, hvor tre skoler testede den første version af de genbrugelige madbokse. Erfaringerne fra den gang viste, at det godt kan lade sig gøre at genbruge madboksene.
Nu er projektet så gået ind i næste fase, hvor de videreudviklede madbokse er blevet udbredt til i alt fire nye skoler.
En del af kommunens klimaindsats
Københavns Kommunes skolemadordning EAT arbejder løbende på at gøre skolemaden mere bæredygtig – både i produktion, transport og servering. Indførelsen af genbrugelige madbokse er et vigtigt skridt i arbejdet med at reducere affald, understøtte kommunens klima- og bæredygtighedsmål og forbedre spiseoplevelsen for eleverne.
– Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan teste genbrugelig emballage til frokosten i nogle af skolerne i København. Maden vi serverer i skolerne, er grøn og 90 procent økologisk. Jeg ønsker, at så mange skoler som muligt får deres eget køkken, men indtil da er det en god løsning, at vi kan servere mad i genbrugelig emballage i stedet for plastik og pap. I København har vi store ambitioner på klimaområdet og derfor er det vigtigt, at vi kommer væk fra engangsemballage og genbruger emballagen i stedet. Det er både godt for klimaet og godt for børnene, påpeger Line Barfod, klima-, miljø- og teknikborgmester
Overgangen til genbrugsemballager er samtidig en naturlig fortsættelse af beslutningen fra 2022, hvor elever op til 6. klasse fik udskiftet engangsbestik med stålbestik. Det har både mindsket affaldsmængden og forbedret spiseoplevelsen.
Kilde: Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
