
I de kommende dage vil verdens lande forsøge at blive enige om en plastaftale, der skal stoppe plastforureningen, når de samles til FN-forhandlinger i Genève.
Faktisk skulle man have haft en aftale allerede nu. For at gøre en ende på plastikforurening forpligtede verdens lande sig i 2022 til at nå til enighed om en global aftale inden udgangen af 2024.
Men her midt i 2025 er det stadig ikke lykkedes at binde en knude på en sådan aftale.
De nye forhandlinger er en genoptagelse af de forhandlinger fra Sydkorea sidste år, hvor man ikke, som ellers håbet, lykkedes at blive enige.
De grundlæggende uenigheder i forhandlingerne handler om ambitionsniveau, både for en reduktion af plastikproduktionen, regulering af plastikprodukter og for brugen af kemikalier i plastik.
Samtidig er den geopolitiske situation ændret betydeligt, siden landene blev enige om at igangsætte forhandlingsarbejdet i 2022. Og det besværliggør forhandlingssituationen yderligere.
Miljøminister Magnus Heunicke sidder med ved bordet som en repræsentant for EU’s ministerråd.
Kilde: Miljøministeriet