
Når IKEA sender deres produkter direkte fra IKEAs varehuse til hjemmelevering, vil det for fremtiden udelukkende foregår via elektriske køretøjer.
Leveringerne for IKEA udføres af flere forskellige leverandører, hvoraf Bring står for den absolut største del. Hver dag udfører virksomheden ca. 500 hjemmeleveringer med el-køretøjer på vegne af IKEA.
– Leveringerne omfatter en blanding af lette og tunge lastbiler – køretøjer, som stadig kun i begrænset omfang findes som el-drevne i Danmark. Med denne satsning bliver vi de første i landet til at tilbyde fuldt elektriske leveringer inden for dette segment og med denne type køretøjer, siger Morten Keseler, direktør for Bring Courier & Express i Danmark.
I alt drejer det sig om ca. 70 køretøjer, som bringer varer hjem til danskerne og til IKEAs mobile Pickup points.
-Vi er glade for vores samarbejde med Bring, både i det daglige og især under vores fælles omstilling til el-køretøjer. Dette er med til at gøre, at IKEA nu leverer med elektriske varebiler til næsten 100% af vores kunder, siger Peter Steenberg, Service Fulfillment Manager for IKEA i Danmark.
Kilde: Bring


