Sådan gentænker europæiske dagligvareforhandlere emballagebæredygtighed

Efterhånden som detailhandlen i hele Europa udvikler sig hen mod cirkulære økonomier, bestræber man sig på at imødekomme de stigende krav fra miljøbevidste forbrugere. Det har skabet et behov for nytænkning, med hensyn til forbedring af emballagens bæredygtighed.

Stephanie Poole, Senior Business Development & Retail Manager for Food Care NW Europe hos Sealed Air, forklarer, hvorfor supermarkeder udvikler bæredygtighedsstrategier, der fokuserer på fire nøgleområder, for mere effektivt at reducere spild og Co2 udledning.

Et strategisk skifte 

I samarbejde med en række detailhandlere i hele Europa har vi set et strategisk skifte i, hvordan emballagens bæredygtighed opfattes. Tidligere ville diskussionen og målsætningen være stærkt påvirket af materialevalg, og genanvendelighed. Disse er fortsat vigtige overvejelser, men afbalanceres sammen med fire andre afgørende aspekter af emballagens funktion, herunder fødevarebeskyttelse, holdbarhed, produktpræsentation og effektivitet i forsyningskæden.

Nye emballageudviklinger er delvist ansvarlige for denne ændrede tilgang. Indhold af genanvendt plast er i mange år blevet brugt i bakker og andre fødevareemballage. Denne udvikling har inspireret detailhandlen til at tænke over andre aspekter af emballagens bæredygtighed. Der er en erkendelse af, at der er opnået betydelige gevinster ved at bruge genanvendt plastindhold. Tiden er nu kommet, til at overveje, hvor det ellers er muligt at forbedre emballagen.

Fødevarebeskyttelse

Fremskridt inden for genanvendelse og opsamling og sortering af plastmaterialer tilskynder en ny opfattelse af plastemballage. Evnen til at reducere afhængigheden af nye råvare betyder, at der er større vilje til at betragte plast som et bæredygtigt valg, når det nemt kan genbruges. Til gengæld skaber det større interesse for plastemballagens beskyttende funktioner og forståelse af, hvordan det kan forbedre bæredygtigheden.

High-performance fødevareemballage er robuste, hvilket hjælper med at forhindre punkteringer og revner i emballagen, under opbevaring, håndtering og distribution. Desuden yder emballagen beskyttelse for fødevaren mod eksterne forurenende stoffer. Fødevareemballage kan også give en beskyttende iltbarriere for at beskytte smag, aroma. Begge beskyttelsesniveauer kan bidrage til at forbedre bæredygtigheden ved at minimere madspild forårsaget af fordærv.

Holdbarhed

Beskyttelse mod ilt spiller en væsentlig rolle i forlængelsen af fødevarers holdbarhed, hvilket yderligere reducerer fødevarespild, især under salg af friske fødevarer såsom kød, fisk, fjerkræ og ost. For eksempel inkluderer skinemballage en topfilm og en bakke, der er svejst sammen omkring produktet for at skabe en sikker, hygiejnisk forseglet pakke.

Denne løsning sikre friske produkter ved at fjerne ilt, som ellers kan medføre, kødets kvalitet, farve og smag hurtigt forringes. Denne løsning kan forlænge holdbarheden til det dobbelte af hvad der typisk leveres af MAP-emballage (Modified Atmosphere Packaging). Skinemballage giver en flot præsentation af produktet som understøtter salget. Samtidig forbedres bæredygtigheden ved at give en længere tidsrammer til at sælge de friske kødprodukter. Kundernes mulighed for at købe og forbruge kødprodukter kan maksimeres, samtidig med at en forlænget holdbarhed reducerer spild af fødevare.

Produktpræsentation

High-performance fødevareemballage har længe været anerkendt for sine branding- muligheder. Hvis fødevaren præsenteres flot i køledisken, forbedrer det forbrugerappel og øger salget. Fremsynede detailbutikker anerkender, at en flot produktpræsentation forbedrer bæredygtigheden ved at reducere potentialet for af affald.

Især i afdelinger med friske varer er supermarkeder på udkig efter emballage, der har antidug funktion for at sikre, at produkterne skiller sig ud på hylden og ser tiltalende ud i køledisken. De overvejer også emballagefilm med højglansfinish, der forbedrer præsentationen, samt tætsiddende vakuumindpakninger, der reducerer den samlede pakkestørrelse. Affaldsbevidste forbrugere kan blive afskrækket af, hvad de opfatter som overdreven emballering.

Effektivitet i forsyningskæden

Mindre emballager foretrækkes også af supermarkeder, der er ivrige efter at reducere Co2 udledningen i hele deres forsyningskæde. Som et eksempel er MAP-emballage blevet brugt i vid udstrækning i mange europæiske supermarkeder til indpakning af kød. MAP-emballage indeholder meget tom plads.

Flere Detailhandlere genovervejer denne tilgang og skifter til skinemballage, som skånsomt forsegler hver en kontur af kødet. Dette reducerer den samlede pakningsstørrelse – i nogle tilfælde med op til 50% – hvilket giver detailhandlere mulighed for bedre at optimere transport- og køleplads for derigennem at reducere Co2 udledning.

Bæredygtige detailstrategier udvikler sig hurtigt i hele Europa. Ved at tage et mere velovervejet kig på emballagens funktioner er fødevareproducenter og forhandlere i stand til at investere i emballage, der understøtter langsigtede mål for at forbedre bæredygtigheden.