Element Logic og Ranpak Holdings Corp. indgik i september et strategisk globalt partnerskab med fokus på at integrere Ranpaks bæredygtige automation til slutemballering i Element Logics lagerløsninger.

Partnerskabet styrker Element Logics evne til at levere end-to-end-løsninger til lagerautomation, der hjælper kunderne med at effektivisere pakningen, reducere mængden af emballagemateriale og den transporterede volumen samt imødekomme de emballagekrav, der indfases gennem EU-forordningen om emballage og emballageaffald (PPWR).
I takt med, at kundernes forventninger, bæredygtighedskravene og den operationelle kompleksitet fortsætter med at stige, søger lageroperatører mere integrerede automationsløsninger på tværs af hele ordreopfyldelsesprocessen.
Ved at kombinere Element Logics ekspertise inden for lagerautomation, software og systemintegration med Ranpaks specialistkompetencer inden for størrelsestilpasning, kartonrejsning, lukning, computer vision kan de to virksomheder levere et mere sammenhængende og effektivt udgående lager flow.
Bygger videre på eksisterende samarbejde
Partnerskabet bygger videre på det eksisterende samarbejde mellem de to virksomheder og gør det muligt for Element Logic at integrere Ranpaks teknologier til emballageautomation som en del af større lagerautomationsprojekter. I stedet for at behandle emballering som en separat proces kan kunderne drage fordel af løsninger, hvor plukning, pakning og forsendelse designes som én integreret operation.
Ranpaks intelligente automation tager over, hvor de manuelle processer slipper: kasserne rejses automatisk, højden tilpasses indholdet, og hver forsendelse lukkes med et låg. Resultatet er markant mindre luft i pakkerne, lavere fragtomkostninger og et mere bæredygtigt aftryk. Kombineret med Element Logics kompetencer inden for systemdesign, software og automation kan teknologierne hjælpe kunderne med at reducere emballagespild, optimere transporteffektiviteten og øge kapaciteten og ensartetheden i lagerdriften.
Partnerskabet afspejler Element Logics ambition om løbende at udvide sin løsningsportefølje indenfor packeging og støtte kunderne gennem hele lagerets værdikæde, fra indgående logistik og opbevaring til ordreopfyldelse, emballering og endelig forsendelse.
-Hos Element Logic udvider vi løbende vores løsningsportefølje for at hjælpe kunderne med at optimere lagerets performance fra indgående processer til endelig forsendelse, fortæller CEO Ankush Malhotra. Partnerskabet med Ranpak styrker vores emballagetilbud og gør det muligt for os at skabe endnu større værdi gennem integrerede, skalerbare og bæredygtige løsninger.
-Vi er stolte af at opbygge dette partnerskab med Element Logic og tilbyde en pålidelig løsning, der dækker processerne for slutemballering og samtidig fungerer i synergi med andre centrale løsninger i deres implementeringer, tilføjer Ranpaks CEO Omar Asali. Med Ranpak som en del af disse integrationer kan Element Logic tilbyde sine kunder maksimal fleksibilitet og effektivitet, når de designer og integrerer intralogistik flows.
Kilde: Element Logic.

