Sveriges første såkaldte pyrolyse-anlæg til kemisk genanvendelse af plast er kommet på tegnebrættet. Det sker i form af et samarbejde mellem Svensk Plastgenbrug og kemigiganten Borealis.
Samarbejdet vil resultere det første svenske pyrolyse-anlæg, der kommer til at ligge i Stenungsund, cirka 50 km nord for Gøteborg.
Det er plast, som er for kompliceret til at genanvendelse via en forudgående sortering, som havner i ovnene hos Borealis.
Målet er, at man kan tage imod alle former for plast. Pyrolyse er en kemisk proces, hvor man “brænder” eller spalter plasten uden tilførsel af ilt.
Efter processen står man tilbage med pyrolyse-olie, der kan danne grundlag for produktion af råvare til brug i produktionen af ny plast. Og det fine ved anlægget er, at der i sidste ende kommer højkvalitetsplast ud af hele processen.
Anlægget ventes at gå i produktion i 2025.
Året før, i 2024, forventes danske WPU (Waste Plastics Upcycling) at have tre pyrolyse-fabrikker klar, der tilsammen kan håndtere små 160.000 tons plastaffald.