Mængden af fødevareemballagen stiger, viser en stor undersøgelse foretaget af den tyske markedsanalysevirksomhed Ceresana.
Forventningen er, at der vil være mere end 41 mio. tons i 2031
Det er anden gang, at Ceresana har analyseret det europæiske marked for fødevareemballage i alle kategorier undtagen drikkevarer. I den nye undersøgelse har de ikke kun inkluderet primær emballage af forskellige materialer og designs, men også sekundær emballage og transportemballage.
I de senere år har udviklingen af forskellige emballagematerialer og emballagetyper varieret, i høj grad afhængig af faktorer som Corona-pandemien, bæredygtighedstrenden, e-handel, energipriser mv.
Under nedlukningerne blev der hamstret konserves, hvilket førte til en stigende efterspørgsel på metalemballage, men nu falder efterspørgslen igen, med undtagelse af tuber.
Bæredygtighedstanken og fremkomsten af økologiske fødevarer betyder, at løsninger der anses for at være miljøvenlige, såsom bioplastemballage, papirbaserede koncepter og emballage af genbrugsplast vinder frem, mens glasemballage fortsætter med at falde
E-handels behov for sekundær- og forsendelsesemballage øger efterspørgslen efter bølgepap, og tendensen til hyldeklar emballage favoriserer papir- og papbaserede fødevareemballager.
På toppen af pandemien steg dagligvarehandlen og mængden af primær fødevareemballage i mange lande, da restauranter osv. blev lukket, og forbrugerne blev tvunget til at tilberede deres egne måltider. Nu påvirker de stigende el- og energipriser i stedet folks hverdag, og mange skærer ned på maden og ændrer spisevaner for at kompensere for højere energiomkostninger.
Ifølge Ceresanas forskning viser salget af frisk bagværk, fersk kød og fisk en lille stigning, mens den stærkeste vækst på fødevaremarkedet i øjeblikket er inden for morgenmadsprodukter og færdigretter samt kolde og frosne fødevarer.
Undersøgelsen slår fast, at såkaldte “convenience”-produkter er en særlig udfordring for emballageproducenter, da transport- og opbevaringstiderne bliver længere og længere, og med dem de ønskede holdbarhedsperioder.
Og der er andre udfordringer indenfor dette område. På den ene side skal emballagen være attraktiv, praktisk og genanvendelig, samtidig med at den skal gøres nemmere at anvende for forbrugerne og om muligt mere omkostningseffektive.
Svaret fra emballageindustrien er innovative materialer og teknologier: For yderligere at reducere vægten af emballagen og ressourceforbruget bruges eksempelvis stå-poser på flere og flere områder. Længere holdbarhed på fødevarer opnås gennem modificeret atmosfære emballage (MAP), som igen favoriserer efterspørgslen efter plastfolier med de høje barriereegenskaber, der kræves til MAP.
Ceresanas undersøgelse er opdelt i tre store kapitler, hvor kapitel 1 analyserer den europæiske efterspørgsel efter fødevareemballage, herunder Rusland og Tyrkiet.
Kapitel 2 indeholder verificerede data for 22 individuelle europæiske lande, og hvor forskellige emballagematerialer, typer og anvendelser undersøges i detaljer. Kapitel 3 viser nyttige virksomhedsprofiler for de vigtigste producenter af fødevareemballage.
