Da de første priser, der kom i halen på producentansvaret landede ude hos virksomhederne, løb der tamaskrig flere steder.
Priserne var lagt højere end forventet, og fra flere siger lød det, at de høje priser kunne koste arbejdspladser.
Her kort før den nye lov træder i kraft den 1. oktober, er der sket nogle justeringer, der skulle tage toppen af de værste regninger – bl.a. indført et loft på 1,2 mia. kr. En smule over den millard, som oprindelig var den samlede pris for producentansvaret, men til gengæld et stykke under de 1,6 mia. kr. som gav ramaskriget.
Og der er mere på vej. Rammerne for beregning af gebyrer bliver ensrettet på tværs af kommunerne, og samtidig afskaffes emballageafgiften i 2026 og 2027.
Hos Plastindustrien ser man aftalen som et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det siger Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.
– Det er helt essentielt, at der fremover bruges samme beregningsmetode i alle kommuner. Ordningen skal naturligvis ikke være en blankocheck, med metodefrihed til hvordan kommunerne definerer prisen. Med ensrettede regler får virksomhederne langt større transparens og forudsigelighed i deres udgifter, siger hun.
Samtidig ser hun det som et vigtigt signal, at der bliver ryddet op i nogle af de mest urimelige elementer i ordningen:
– Det er rigtig godt at se, at der bliver taget fat på udfordringen med free riders – altså virksomheder, der ikke registrerer sig og derfor undgår at betale. Der kommer enorme mængder emballage ind over grænsen, og det er naturligvis ikke rimeligt, at lovlydige danske virksomheder skal betale den fælles regning. Og så var det på høje tid at afskaffe emballageafgiften, som ellers ville have udgjort en dobbeltafgift for virksomhederne, siger Christina Busk.
Kilde: Plastindustrien
