Additive Manufacturing – eller 3D print – har stort potentiale for at blive en væsentlig driver i den grønne omstilling. Ikke blot fordi teknologien rummer en række fordele som reduceret spild, mindre lager og lokal produktion, men også fordi der er gode muligheder for genbrug af materialer, reparation og cirkulære modeller.
Skal de nye bæredygtige løsninger og modeller, som teknologien muliggør, for alvor anvendes og skaleres, er der imidlertid brug for fælles standarder på området.
Opmærksomheden på bæredygtighed i forhold til materialesiden af 3D print bliver større og større. Dels begynder flere og flere materialeleverandører at genbruge materiale af plast- og bioaffald og omdanne det til 3D print filament og dels begynder flere og flere at kigge på at opbygge cirkulære modeller, hvor printet kan genbruges og laves om til nye filament. Jeg tror virkelig, standarder kunne spille en rolle indenfor netop validering af bæredygtigheden ved materialer og dertilhørende processer, siger Frank Rosengreen Lorenzen, CEO i Dansk AM Hub.
Også hos Force Technology ser man et stort potentiale for Additive Manufacturing (AM) i forhold til den grønne omstilling, og her ser man også standarder som et vigtigt værktøj, når det kommer til Additive Manufacturing
AM er, trods mange ord, stadig nyt. Det indgår ikke nødvendigvis i den mentale værktøjskasse hos de relevante beslutningstagere. Dels er mulighederne med AM ikke alment kendte, dels er den opnåelige kvalitet heller ikke alment kendt: Bliver AM-komponenter lige så gode som traditionelt fremstillede komponenter? Hvordan tester man? Hvad er opnåeligt? Her er standarder et fremragende værktøj til at sikre et fælles sprog og en fælles platform for bedømmelse af egenskaber og kvalitet, siger Michel Honoré, specialist hos Force Technology.
Behovet for standarder i forhold til 3D print og bæredygtighed er også noget, man er opmærksom på i standardiseringsverdenen.
ISO har oprettet en arbejdsgruppe, der på sigt skal kigge på behovet for standarder i forhold til bæredygtighed og AM. Det kunne fx være standarder for målemetoder, så man kan dokumentere, at der reelt er tale om en grøn effekt og eksempelvis måle CO2-aftrykket i hele værdikæden, så det kan bruges som sammenligningsgrundlag, siger Berit Aadal, seniorkonsulent i Dansk Standard.
