Gin og Grækenland er nok ikke det første, de fleste vil forbinde, men det vil tre græske kvinder ændre på. Ifølge dem rummer deres nye gin, Grace Gin, hele essensen af Grækenland, og man satser på at komme helt op i toppen blandt de bedste gins på verdensplan. Den nye gin tog et år at udvikle, hvor der blev eksperimenteret med en række af de botaniske særpræg, som er kendetegnet for Grækenland.
Flasken er naturligvis af glas, og etiketten trækker tråde tilbage til den græske mytologi og guderne for charme, skønhed og kreativitet. Allerede tre måneder efter lanceringen bliver den græske gin eksporteret til andre lande.