Egentligt ligger deres fortid indenfor reb og tovværk, men sådan er det ikke mere. Roliba, der er en en fynsk handelsvirksomhed, udvider sig, og er spredt over langt flere brancher.
I dag rummer virksomhedens omfattende portefølje således også en række produkter indenfor emballage-området. Det være sig strappingbånd, strækfilm, pallefilm og en række andre produkter.
I alt er der 12.000 varenumre fordelt på en række forskellige, men også overlappende brancher.
Baggrunden for rejsen fra reb og tovværk – ikke væk fra de to kategorier, for dem gør man sig stadig meget meget – men til at være en mere omfangsfri handelsvirksomhed, skyldes en omstrukturering, som adm. dir. Niels Sunke har stået bag, efter han kom til virksomheden i 2021.
På få år er der sket en omstrukturering med fuld fart på digitalisering og automatisering af interne processer bl.a. i form af en administrativ robot. Målet er at strømline forretningen gennem
procesoptimering og en mere bæredygtig produktudvikling.
Produkterne er en kombination af agentur-produkter og egen-importerede produkter, og opkøb er en vigtig del af strategien.
Seneste opkøb lå dog uden for elbranchen. Det var Svalk Handel, som er eksperter indenfor beslag og skinner til skydedøre og skydeporte.
Kilde: Roliba