Mens verdens lande ikke kunne blive enige om en global aftale om plastaffald, syntes langt hovedparten af de danske børn og unge, at der ikke er nogen ben i sortere plastaffaldet.
Det viser tal fra Masseeksperimentet 2024, hvor 7.310 børn og unge deltog i en kortlægning af plastsortering. Kun 13 procent af de adspurgte har svært ved at sortere plast, mens 54 procent ligefrem synes, det er nemt.
Tallene står i noget kontrast til tal fra en undesøgelse, som Analyse Danmark gennemførte for Fagbladet 3F i 2021. Den viste, at ”31 procent af danskerne synes, det er for besværligt at sortere affald”.
Den nye undersøgelse vækker glæde hos Lykke Margot Ricard, lektor i bæredygtig innovation på Syddansk Universitet:
– Vaner ændrer sig ikke fra den ene dag til den anden, og vi ved, at når man indfører nye affaldsfraktioner, så kniber det også med at få sorteret korrekt. Det gælder ikke mindst for plastik, hvor tal viser, at Danmark klarer sig ret dårligt sammenlignet med andre europæiske lande. I 2021 var det kun 23 procent af plastikemballageaffald i Danmark, der blev genanvendt, mens det i Tyskland for eksempel var 49 procent, siger Lykke Margot Ricard, og fortsætter:
– Men hvis størstedelen af danske børn og unge synes, det er nemt at få plastikaffaldet sorteret rigtigt, er der i den grad håb for fremtiden og for den affaldssortering, som kommunerne har brugt mange ressourcer på for at udrulle ensartet overalt i landet.
Lykke Margot Ricard er en af forskerne bag projektet Change4Circularity, som nu skal omsætte resultaterne fra Masseeksperimentet til konkrete løsninger, der kan få danskerne til at genbruge mere, forbruge mindre og sortere bedre.
Et af de steder, man ifølge Lykke Margot Ricard med fordel kunne sætte ind, er brugen af kompositmaterialer, altså emballage, der er lavet af flere forskellige materialer.
Det kunne for eksempel være chipsposer, der både består af plastik og metalfolie. Dem har danskerne generelt svært ved at sortere, viser resultaterne fra Masseeksperimentet.
– Netop fordi blandingsprodukter forvirrer, vil det give mening at satse på enklere indpakninger og på en plastemballage, der kun må indeholde rene, let gennemskuelige plastprodukter, f.eks. fra den plast, vi opbevarer, kød, gulerødder og hindbær i. Det vil øge den mængde plast, vi får til rådighed til genanvendelse, siger Lykke Margot Ricard.
Et ofte stillet spørgsmål i debatten om affaldssortering er, hvordan man skal kunne sortere affald i de ti fraktioner, hvis man bor i lejlighed eller i en lille bolig.
Men resultaterne fra Masseeksperimentet viser, at boligtypen er mindre afgørende for, hvorvidt børn og unge finder det nemt eller svært at sortere.
– Det har en betydning, om man bor i hus, lejlighed eller andet, på om man finder det forholdsvist nemt at sortere plast i hjemmene. Men lejlighed kontra hus ser ud til at have en mindre betydning, end hvor stærk en faktor erfaringer og viden er, forklarer Lykke Margot Ricard.
At viden og vaner tilsyneladende er den dominerende omstændighed, i forhold til hvor nemt man synes det er at affaldssortere, betyder også, at oplysningskampagner og sorteringspiktogrammerne faktisk virker. Resultaterne viste ligeledes, at hvis forældrene sorterer, har børnene også nemmere ved det.
– Resultaterne viser meget tydeligt, at jo mere, man går op i at sortere, jo nemmere synes man, det er, siger Lykke Margot Ricard.
Tetra Pak er partner i årets Masseeksperiment, som arrangeres af Astra – det nationale naturfagscenter – med det formål at styrke børn og unges naturfaglige almendannelse.
– Det er meget inspirerende at se, hvordan børn og unge går forrest og viser, at affalds-sortering sagtens kan være nemt. Det er stadig nyt for mange at sortere husholdnings-affaldet, inden det afleveres. Vi håber, at børnenes indstilling og indsats vil smitte positivt af, så endnu flere vil hjælpe med til at sortere, så også de brugte mad- og drikkekartoner kan genanvendes og spare på naturens ressourcer, siger Berit Hoffmann, marketingdirektør for Tetra Pak i Nordeuropa.
Ved siden af partnerskabet med Astra sætter Tetra Pak også genanvendelse på dagsordenen i Kartondysten 2024-2025. Her lærer børn i førskolealderen og op til 6. klasse, gennem sjove og kreative dyster, om genanvendelse af mad- og drikkekartoner.
Kilde: SDU/Tetra Pak
