Vaskevand fra bilvask indeholder sæbe, bremsestøv, voks, olie, tungmetaller og andre stoffer, der ikke hører hjemme i hverken jorden eller vandmiljøet. Nu viser en analyse af en slamprøve fra en vaskehals sandfang, at der også er mikroplast i vaskevandet.
Analysen dokumenterer, at der er mikroplast i vaskevandet, og at mikroplast fanges i vaskehallens sandfang. Spildevandet fra vaskehallen med mulige rester af mikroplast havner i sidste ende i det kommunale renseanlæg, som ifølge en undersøgelse fra Miljøstyrelsen fjerner langt det meste mikroplast fra spildevand. Ved hjemmevask af bilen siver vaskevandet med indhold af mikroplast derimod enten ned i jorden eller ender via regnvandskloakken urenset i vandmiljøet, forklarer benzinforhandler Ernst Korff.
Han er formand for brancheforeningen Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation (BFR), der har fået foretaget analysen, og som står bag oplysningskampagnen vaskbilmedomtanke.nu. Kampagnen fokuserer på, at hjemmevask af bilen ved fortovskanten eller i indkørslen skader miljøet, fordi vaskevandet ved hjemmevask siver ned i undergrunden eller ender urenset i vandmiljøet via regnvandskloakken. Den analyserede slamprøve stammer fra Ernst Korffs vaskehal i Vamdrup i Sydjylland.
Analysen af slammet viste foruden mikroplast også et indhold af blandt andet cadmium, krom, nikkel, zink, bly og blødgørere. Det understreger igen, at bilvask hjemme i indkørslen eller ved kantstenen er til skade for vandmiljøet, siger Ernst Korff.
Alle bilvaskehaller i Danmark har spildevandstilladelse, er miljøgodkendte og er efter forskrifterne udstyret med et sandfang og en olieudskiller, som vandet gennemløber, før det ledes ud i fælleskloakeringen og derfra til et offentligt rensningsanlæg. Vaskehallerne er tilmeldt en lovpligtig tømningsordning, og sandfang og olieudskiller skal kontrolleres hvert år.
Kilde: Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation (BFR)
