Emballagekoncernen Smurfit Kappa vil samle sine emballeringsløsninger i e-handel under det kollektive navn eSmart.
Smurfit Kappa, der nu arbejder med 70 procent af de førende europæiske mærker i e-detailhandel, forklarer, at samlingen under den nye service er kulminationen på mange års erfaring i at hjælpe onlinehandlende til at optimere deres salgspotentiale.
– Nethandel vokser, og det samme gør forbrugernes forventninger, hvilket medfører, at der kommer et pres på de enkelte virksomheder. Emballage spiller en afgørende rolle i at hjælpe virksomheden til at vokse profitabelt og styre forsyningskædens kompleksitet, siger Edwin Goffard, COO i forretningsområdet Bølgepap Europa.
Og der er noget at hente, mener man hos koncernen, der påpeger, at en af Storbritanniens hurtigst voksende onlinevirksomheder formåede at spare c. 250.000 pund, eller godt 2,1 mio. kr. ved at anvende Smurfit Kappas eSmart. Det handler bl.a. om at optimere pladsen i emballagen og på pallen.