Der var stor opmærksomhed omkring de tre husmesser hos Saxe Group i Anderstorp (Sverige), Værløse og Laurbjerg, der blandt andet bød på optimering af sprøjtestøbeprocessen fra KraussMaffei samt ny fugtindholdsmåler fra Moretto.
Saxe Group tager sig i stigende grad af totalleverancer af produktionsceller samt periferiudstyr, automatisering og regenereringsudstyr. På messerne var der fokus på nyheder inden for optimering af produktionen, fra granulat til færdigt emne. Og ud over folk fra Saxe var eksperter fra KraussMaffei og Moretto til stede for at tage imod de mange besøgende.
En omrokering i Saxe Groups ledelse har betydet, at ejer Ulrik Gert Nielsen er trådt tilbage som direktør for Saxe Hansen og har overladt posten til Mikkel Enevoldsen. Ulrik Gert Nielsen fortsætter, men med større fokus på salg og mere direkte kontakt med kunderne.
– Saxe Group er ikke kun maskinleverandør, pointerede Mikkel Enevoldsen på husmessen.
– Vores erfarne medarbejdere sikrer, at vi kan tilbyde rådgivning og projektstyring igennem hele projektet. For os er levering af maskinen ofte kun en del af et projekt, sagde Mikkel Enevoldsen.
Læs hele artiklen her