
I forbindelse med Forskningens Døgn kan man bestille en forsker. Eller rettere, man kan bestille en forsker til at komme og holde et foredrag.
Og her er nok at vælge imellem – lige fra de mytiske sorte huller til klimaforandringer. Hele 259 forskere fra primært landets universiteter har stillet deres omfattende viden til rådighed i dagene fra lørdag den 22. april til den 28. april.
Forskeren kan bestilles fra den 20. februar og frem til den 27. marts.
Eneste krav for at få en forsker – enten virtuelt eller fysisk – er at man kan stille med et lyttende publikum på mindst 20 personer, og at man kan tilbyde passende rammer for forsker og publikum.
Det hele er gratis, men man skal nok ikke sidde på hænderne alt for længe. I 2022 blev der bestilt 573 foredrag af 251 forskere.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet