Mens forbrugerne er blevet meget fortrolige med energimærket på fx hvidevarer, er et nogenlunde tilsvarende mærke ikke rigtigt slået igennem, når der skal købes bildæk.
EU-dækmærkningen viser tre værdier på nye dæk. Rullemodstand, hvilket er vigtigt for brændstoføkonomi og batterikapacitet, opbremsning på våd vej, som har stor indflydelse på sikkerhed, og sidst, men ikke mindst – støj afgivet til omgivelserne.
Men selvom man således selv kan spare penge og nedsætte støjen til omgivelserne, bliver det ikke anvendt i særlig høj grad.
Vi synes, at det er ærgerligt, for køber man dæk med lav rullemodstand, så giver det besparelse på brændstoffet, flere kilometer på batterierne og man medvirker dermed til mindre CO2-udledning. Det samme er gældende for dækstøjen, hvor man kan købe dæk, som støjer mindst muligt, hvilket er til gavn og glæde for alle. Det er synd, at disse lavthængende frugter ikke plukkes, Volker Nitz, direktør i Dækbranchen Danmark.
Alle tre dækegenskaber er vigtige på hver deres punkt, men med en voldsom stigning i trafikmængden, går støjen samme vej, og her kan dækkene, og dermed bilejerene, gøre en forskel, hvis de vælger et støjsvagt dæk.
Fra dækbranchens side har vi i meget lang tid forsøgt at skabe den fornødne interesse for dette værktøj blandt politikerne og hos Færdselsstyrelsen, men indtil videre uden held, siger Volker Nitz.
Kilde: Dækbranchen Danmark