
I Finland har en strejke hos medlemmerne af bil- og transportarbejdernes fagforening, AKT, ført til, at der er sat et regulært stop for den finske udenrigshandel. Strejken omfatter bl.a. havnene, og udspringer af overenskomstforhandlinger, hvor lønnen er en af de store knaster.
Et første forligsforslag er forkastet, og i sidste uge startede post- og logistikforbundet PAU en støttestrejke, der påvirkede af- og pålæsning af lastbiler.
Strejken har betydet, at bl.a. papirbranchen er begyndt at sende nervøse blikke mod det finske. Sidste år udviklede en langvarig strejke på papirproducenten UPM sig til papirmangel og stigende papirpriser på bl.a. det danske marked.
Frygten er naturligvis, at det kan udvikle sig på samme måde. Det afhænger dog fuldstændig af strejkens længde. Er den ovestået indenfor en uges tid eller to, vil den ikke have stor betydning, men havner man i samme situation som i 2022, hvor strejken trak ud i måneder, er det en anden sag.
Ydermere er der stadig eftervirkninger i branchen.
– Den finske strejke kommer virkeligt på et kritisk tidspunkt. Papirmarkedet har det seneste år været ganske nervøst med store prisstigninger, hvilket blandt andet har skyldtes høje energipriser kombineret med en lav produktionskapacitet, påpeger Thomas Torp, adm. direktør for Grakom, der er erhvervsorganisation for kommunikationsindustrien.
Måske er det hele overstået om en uges – men der rasles godt med sablerne i det finske. Og det kan hurtigt få store konsekvenser. Fx har benzinstationerne ikke brændstof nok i tankene til en længere strejke – og der kommer jo ikke nye forsyninger.
Kilde: Yle, Grakom
I papirbranchen skæver man nervøst til udviklingen i en finsk arbejdskonflikt, der er under udvikling. Denne gang er det ikke strejke Det er Bil- og transportarbejdernes fagforening AKT
Finsk transportstrejke kan give papirmangel
17.2.2023 08:00:05 CET | Grakom
Del
Sammenbrud i finske overenskomstforhandlinger kan føre til mangel på magasiner, ugeblade, aviser og reklametryksager i Danmark. GRAKOM Kommunikationsindustrien er bekymret for, om trykkerierne kan levere trykte medier og reklamer til kunderne til tiden.
Sidste år blev det europæiske papirmarked hårdt ramt af en langvarig strejke på den store finske papirproducent UPM. Strejken var stærkt medvirkende til stigende papirpriser og papirmangel ikke mindst på det danske marked. Nu er det transportsektorens overenskomstforhandlinger, der er stødt på grund. Det har ført til strejke og lukkede havne indtil videre i en uge. Derfor kan papiret ikke nå frem.
”Den finske strejke kommer virkeligt på et kritisk tidspunkt. Papirmarkedet har det seneste år været ganske nervøst med store prisstigninger, hvilket blandt andet har skyldtes høje energipriser kombineret med en lav produktionskapacitet
, idet flere papirfabrikker er lukket under coronaepidemien”, siger Thomas Torp, adm. direktør for GRAKOM, der er erhvervsorganisation for kommunikationsindustrien.
Hos GRAKOM er man særligt bekymret for om strejken bliver langvarig. Hvis det er overstået på en uges tid, så vil det ikke have stor betydning. Men papirmarkedet er følsomt for de finske forhold, for en meget stor andel af papiret til rotationstryk kommer netop fra Finland, herunder fra UPM og Sappi.
”Situationen kan ende på samme måde som sidste forårs strejke hos den finske papirproducent UPM, hvor strejken trak ud, hvilket førte til mangel på flere forskellige papirkvaliteter og massive prisstigninger. Særligt magasin- og avispapir blev hårdt ramt af prisstigninger, og det er naturligvis stærkt utilfredsstillende både for kunderne og for trykkerierne. Vi har brug for det finske papir”, siger Thomas Torp, der understreger, at foreningens medlemmer gør alt hvad de kan for at hjælpe kunderne gennem en papirmangel.
Bil- og transportarbejdernes fagforening AKT afviste tirsdag forligsforslaget. Fagforeningen vurderede blandt andet lønstigninger for utilstrækkelige.
Onsdag startede stevedorenes strejke i havnene, lastbilindustriens strejke, tank- og olieproduktindustriens strejke og terminalindustriens strejke.
Mægling af disse strejker fortsætter fredag den 17.2. om morgenen hos rigsformidleren.
Alene stevedorenes strejke stopper praktisk talt udenrigshandelens varetrafik.
Hvis det bliver længere, kan AKT-strejken også ses som mangel på gas på de enkelte tankstationer i Lapland under sydfinnernes skiferier.
Post- og logistikforbundet PAU startede torsdag en støttestrejke om lastbilaf- og pålæsning.
Til marts har AKT udsendt strejkevarsel for blandt andet bustrafikken. I den forbindelse fortsætter mæglingen den 21. februar.