Rottneros og Karlstad-baserede startup-virksomhed Kapsu har indledt et samarbejde med det formål at udvikle og fremstille en helt ny, plastfri emballageløsning til drikkevarer. Målet er at bane vejen for konkurrencedygtige plastfrie løsninger i drikkevareindustrien og bidrage til at løse den globale miljøudfordring.
Rottneros skriver i en pressemeddelelse, at den nye emballageløsning består af et tredelt system: En rustfri stålflaske, en beholder af 100 procent fiber, som indeholder drikkevareblandingen, og KAPSUs egen forseglingsteknologi. Det nye produkt bliver en del af Kapsus innovative system og det første af sin slags, der er helt plastfrit.
Containeren bliver fremstillet af Rottneros Packaging og består af 100 procent træfiber, som kommer fra lokale certificerede skove.
Det er meget opmuntrende at se, hvordan vores viden inden for støbefiber kan bruges i flere applikationer. At samarbejde med Kapsu er endnu et udtryk for vores ambition om at bidrage til udvikling gennem samarbejder. Vi er meget glade for at kunne tilbyde Kapsu en mulighed for at videreudvikle sin fremragende idé til bæredygtig innovation, siger Lennart Eberleh, President og CEO for Rottneros.
Den innovative emballage skal primært henvende sig til sunde, funktionelle drikke, der er nærende og har et lavt sukkerindhold.