
Lastbiler med såkaldte dobbelttrailere kan være på vej. En ny lov, der tillader to trailere er på vej i høring, og ud over at vel sende 72 tons tunge og 34 meter lange lastbiler ud på de danske veje, vil det også være godt for klimaet.
Ved at koble ekstra trailer bag på den enkelte lastbil, vil det give en mere CO2-venlig brug af lastbilerne, idet de kan fragte mere gods pr. bil.
De store lastvognstog kommer ud på alle veje i kongeriget. I første omgang skal dobbelttrailerne køre på et forsøgsvejnet mellem Aarhus og Høje-Taastrup, og det undersøges også, om strækningen kan forlænges til Sverige via Øresundsbroen samt til den dansk-tyske grænse.
Forsøgsordningen med dobbelttrailere kræver en ændring af færdselsloven, således at det bliver tilladt at tilkoble mere end to påhængskøretøjer. Det er denne lovændring, der nu sendes i høring.
Ud over lovændringen kræver forsøget også en opdatering af tekniske krav til køretøjer, samt en afgrænsning af det vejnet, som kan anvendes inden for forsøgsordningen. Dette vil ske ved bekendtgørelser udstedt af Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen.
Kilde: Transportministeriet