Et nyt dansk-norsk samarbejde skal sikre, at den norske fiske-industrien i kommer op på et højere automatiseringsniveau, end tilfældet er i dag.
For mens både Danmark og Sverige logger i top 10 over de mest automatiserede lande i verden, skal man på den forkerte side af nummer 40, før man finder Norge. Og den tendens gælder også for den norske fiskeindustri-
For selvom fiskeindustrien er Norske næststørste industri, er det vidt forskelligt, hvor effektivt produktionen foregår – både på skibene og i bearbejdningsfabrikkerne. Især hos branchens mange SMV’er er omfanget af manuelt arbejde stort. Dette billede vil BILA A/S og Melbu Systems sammen ændre på.
Det er ikke svært at få øje på potentialet for at optimere i fiskeproduktionen. Filetteringslinjer kan eksempelvis automatiseres med maskiner og robotter og dermed adressere problemet med at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft til de tyndt befolkede egne i Nordnorge.
Melbu kender fiskeribranchen indgående som mangeårig leverandør af mekanik, maskiner og service. Med sin stærke tilstedeværelse i hele Norge, kan Melbu Systems være der for kunderne og sikre en høj oppetid og en kosteffektiv produktion. Bila har 30 års erfaring med automatisering af fødevareproduktion i hele Nordeuropa, herunder også Norge.