Plastteknikmessen i den skånske hovedstad, Malmø, blev atter en succes, ikke mindst set med danske øjne. For ganske mange, både udstillere og besøgende, havde lagt vejen forbi, og de kunne se en messe, der havde et bredt udvalg inden for plastbranchen.
Messens størrelse, både i fysisk omfang, og når det gælder de enkelte stande, kan ikke måle sig med de store messer – heller ikke dem på dansk jord, men flere af de danske udstillere er faste deltagere på messen, der er den eneste plastmesse, der ligger så tæt på den danske grænse.