Domino Systems A/S ansætter ny Senior Sales Manager

I Domino Systems byder vi Mads Aakjær velkommen d. 15. september som Senior Sales Manager med primært fokus på fødevaresegmentet. Mads har senest arbejdet for Multivac, Nilpeter og Avery Dennison og har derfor en god portion erfaring, som han tager med over i Domino Systems.

Med en solid baggrund inden for salg i print-, fødevarer- og emballageindustrien, er vi sikre på, at Mads vil falde godt til i Domino Systems.

Mads har en mission om at udvide Dominos kundesegment inden for fødevareindustrien og vil blandt andet også kigge nærmere på underleverandører, så som grafiske virksomheder. Han mener, at det er en branche med et enormt udviklingspotentiale og glæder sig til at møde kunderne, som han stræber efter at etablere tætte relationer med. Mads vil gøre sit bedste for at finde de rette løsninger til kunderne, således de opnår det fulde potentiale af deres produktion.

Kontakt os endelig, hvis du har nogle spørgsmål:

kontakt@dominosystems.dk eller ring 70 20 64 36