Resino Trykfarver opgraderer kundeoplevelsen med ny hjemmeside

Resino Trykfarver har fokus på at tage dens kundeoplevelse til nye højder. Derfor har den internationale trykfarvevirksomhed etableret en digital strategi og lanceret en ny hjemmeside, som er kundecentreret, intuitiv og moderne.

I flere måneder har den stået på hårdt arbejde og dedikation fra Resino for at udvikle hjemmesiden, som nu endelig lanceres. Resino er på en spændende rejse og implementerer digitale tiltag for at forbedre kundeoplevelsen, hvilket afspejler sig i den nye hjemmeside. Formålet er at gøre hjemmesiden kundecentreret ved at bygge hjemmesiden op omkring kunderne, og derudover vil Resino gøre det nemt for kunderne at lære om virksomhedens produkter.

CEO i Resino, Signe Cederstrøm, udtaler: ”Vi har opgraderet hele vores digitale indsats meget det sidste år og vil gerne tilbyde vores kunder en nem og tilgængelig måde for dem at kunne få al den information, de har brug for, samlet ét sted.”


Bedre købsoplevelse med virksomhedsprofil

Gennem den nye hjemmeside kan kunden få oprettet en virksomhedsbruger, som giver kunden en række fordele. Kunden kan købe produkter direkte fra sin skræddersyet produktliste samt genkøbe tidligere ordrer. Derudover kan kunden til hver en tid hente fakturaer og kreditnotater, og dermed er købsdokumenterne samlet på virksomhedsprofilen. Yderligere kan kunden få genereret sikkerhedsdatablade til alle produkter.

”Vi vil gøre det nemmere for kunderne at bestille deres varer via vores nye e-handelsportal, som bliver skræddersyet til hver eneste kunde for, at det giver mest mulig værdi for dem,” siger CEO Signe Cederstrøm.


Brugervenlig hjemmeside

Til den nye hjemmeside etableres der flere funktioner, som brugerne nemt kan navigere rundt i. Nu kan brugeren sortere sine søgninger efter markeder og produktkategorier for, at brugeren bedre kan få et overblik over, hvilke produkter der er brug for. Inde på produkternes respektive side kan brugeren bestille en vareprøve for at sikre, at kunden får de helt rigtige produkter.

Endvidere kan brugeren nemt få adgang til brugbare dokumenter som tekniske datablade, brochurer og certifikater. Derudover kan brugerne se frem til hurtigere hastighed og et friskt design på hjemmesiden.

Hjemmeside: http://www.resino.dk