EPAL-pallen går tilsyneladende bare fra succes til succes, og produktionstallet skyder i vejret. Faktisk er produktionen steget med 10 pct. i de første to kvartaler sammenlignet med 2016. Verden over endte produktionstallet på ikke mindre end 42,5 mio. paller. Ligeledes steg antallet af reparationer af paller med 13,7 mio. paller – svarende til 11,5 pct.
Der er således tale om en reel succeshistorie, siden brandet “EAPL is oval” gik i luften.
I 2015 var det første gang, at produktions- og reparationstallet oversteg 100 mio. styk, og allerede året efter kunne man føje 5,5 mio. til det tal, og det er så steget yderligere.
At det skulle gå så godt, kommer faktisk lidt bag på Martin Leibrandt, CEO for EPAL.
– Resultatet for 2015 var på mange måder historisk, og jeg havde egentligt ikke forventet, at vi var i stand til at overgå det allerede året efter – og de efterfølgende år. Brug af EPAL-pallen bare stiger, det samme gør tilliden til produktet, forklarer han.