Den danske plastbranche lever og har det fantastisk. Det viser en spritny og meget omfattende undersøgelse, som brancheforeningen Plastindustrien har foretaget. Både omsætning og eksport stryger i vejret, og danske plastvirksomheder vinder markant flere markedsandele.
Det er især eksporten, som trækker læsset. Ikke alene står den for 60 procent af indtjeningen, den er også vokset med 50 procent siden 2009. I alt omsætter branchen for 25 mia. kr., og der er 26.000 ansatte.
Og lige præcis antallet af medarbejdere er det eneste punkt, hvor analysen på en måde peger i en anden retning end i fx Tyskland. Der bliver nemlig stadig færre ansatte. 19 pct., eller 2.700 jobs er forsvundet siden 2009, og der er intet tegn på, at den udvikling vil stoppe.
Det vil sige, at branchen producerer mere med færre hænder. Altså højere produktivitet. Årsager skal i mange tilfælde findes i øget automatisering og dermed en bedre konkurrenceevne. Men det er ikke hele forklaringen, for plastbranchen ansætte på livet løs i bl.a. Tyskland. Højt skattetryk og færre kvalificerede medarbejdere tager med stor sandsynlighed også sin del af kagen.