I 1996 blev fødevaremomsen i Sverige nedsat fra 25 pct. til 12 pct. Baggrunden var et ønske om at kompensere lavindkomstgrupper og børnefamilier i forhold til en række ændringer, der blev gennemført i 1995 for at stabilisere den svenske økonomi.
Men det var en dårlig beslutning at anvende momsen til det formål, mener den svenske Rigsrevision, der i en ny rapport peger på, at man ville kunne have opnået den samme økonomiske kompensation til de samme grupper via andre metoder, men til en væsentligt lavere omkostning.
Den nedsatte moms skulle sikre købekraften hos de grupper, hvor udgiften til fødevarer er en stor del af det samlede husholdningsbudget, men undersøgelsen slår fast, at det kun er, når man regner købekraften i procent, at momsnedsættelsen reelt kommer de grupper til hjælp. Størst fordel af den lave moms har, paradoksalt nok, barnløse familier og husholdninger med meget høje indkomster. Ca. 40 pct. af de 30 mia. svenske kroner, som den lave moms årligt koster den svenske stat, går til andre grupper end tiltænkt.
Og det skyldes ikke, at butikkerne har scoret gevinsten. Priserne i detailleddet faldt reelt ved momsændringen, som stadig er gældende i dag.
Ifølge en simulering, som Rigsrevisionen har foretaget, ville tiltag som højere børnebidrag, studiebidrag, flerbarnstillæg og boligsikring give den samme købekraftserstatning som momssænkningen, men ville koste det halve.