Når giganter som Ikea sætter noget i værk, så lytter resten af verden som regel efter. Og denne gang er det etiketverdenen, som enten skal komme ud af starthullerne – eller begynde at ryste lidt. Det sker gennem Ikea printed electronics open innovation challenges.
For den svenske møbelkæde vil gå fra de velkendte, klassiske etiketter til såkaldte E-labels.
Hos Ikea skal de sættes på “blanke”, altså uden information, og aktiveres senere på produktionslinjen, når man ved, hvor det pågældende produkt skal hen i verden. Baggrunden er naturligvis, at de samme møbler og andet habengut sælges over hele verden. Derfor er det en fordel først at sætte en række produktioninformationer på så sent i forløbet som muligt – og så enkelt som muligt. Og her kommer E-labels ind som et oplagt valg.
En Ikea E-label skal kunne vise både symboler og kompliceret tekst.
Møbelgiganten arbejder også med RFID- og NCF-teknologien, som kan kommunikere med kundernes smartphones.