Årets Roskildefestival var som den plejer at være. Masser af musik, glade mennesker og drikkevarer. For at få den mest bæredygtige festival kunne gæsterne også komme af med udenlandske flasker og dåser – og ikke bare de danske emballager. Det sikrede et samarbejde mellem Roskilde Festival og Dansk Retursystem.
På en festival er returnering af dåser og flasker ikke højeste prioritet blandt gæsterne. Derfor er der dåse- og flaskesamlere, som også sørger for de udenlandske emballager. De blev afregnet efter vægt og blev indleveret i særligt udleverede poser.
Dansk Retursystem hentede efterfølgende alle dåser og flasker. Det betyder, at de bliver genanvendt på så højt niveau, at materialet kan genanvendes til drikke- eller fødevareemballager – og dermed blive til dåser og flasker igen. Så der er altså en god chance for, at den dåse, du drak af på Roskilde Festival i år, er den samme dåse, som du kommer til at drikke af næste år.