Svenske Perstorp har i forbindelse med den 11. udgave af European Bioplastics Conference lanceret en sjov – og meget tankevækkende konkurrence, der blot kaldes for “The Challenge”. Den er et vigtigt led i deres kampagne “Time to act”, som skal sætte spot på brugen af konventionelle plastposer og ikke mindst det imponerende antal, som bruges.
Selv om en plastpose kan holde i mange år, så bruges den i gennemsnit kun 15 minutter i løbet af hele sit liv, mener Plastic Oceans Foundation. Og som om det ikke var nok, så tages der én million plastposer i brug på verdensplan – hvert minut, påpeger samme organisation.
Alternativet kunne være bioplast, og det er netop, hvad Perstorp vil slå et slag for med deres konkurrence, der skal sprede viden om plastposer, bioplast og Perstorps eget produkt Capa for Bioplastics.