Vi bruger stadig mere plast, men tilsyneladende er mange danskere, trods diverse kampagner, slet ikke opmærksomme på, hvor stort problemet med plast i havet egentligt er. Det er i hvert fald resultatet af en YouGov-undersøgelse, som SodaStream har fået foretaget. Ifølge undersøgelsen er danskernes viden om plastforurening begrænset. Omkring 80 procent svarer, at de ikke ved, at kun 29,7 procent af plast i EU genbruges, og at 18,8 billioner plastflasker hvert år ender på landjorden. 60 procent er heller ikke klar over, at det tager 450 år for en plastflaske at nedbryde.
-Undersøgelsen viser, at et flertal af danskerne, hele 60 procent af de adspurgte, slet ikke eller i mindre grad tænker over de miljømæssige konsekvenser ved at købe vand på flaske. Kun syv procent er i høj grad opmærksomme på, at plastflaskerne forurener, og det er tankevækkende, mener Michele Fitzwilliams fra SodaStream, som har iværksat undersøgelsen.
-Hos SodaStream har vi en erklæret mission om at få danskerne til at skære ned på forbruget af engangsplastflasker. Første skridt i den retning er at oplyse om problemet og understrege, at engangsplastflasker er unødvendige. Uanset om vi vil have vand med eller uden kulsyre, findes der et billigere og langt mere miljøvenligt alternativ i vores vandhaner, hvor vi har noget af verdens bedste drikkevand, påpeger hun.