Selv om mobiltelefoner i dag er en integreret del af manges hverdag på jobbet – også blandt håndværkere – bliver mobilsikkerheden slet ikke prioriteret højt nok. Det viser en undersøgelse fra Verizon Mobile Security Index.
Næsten hver anden, helt nøjagtigt 43 procent af virksomhederne, forklarer, at de ikke har prioriteret mobil-sikkerheden optimalt det seneste år, hvilket fordobler risikoen for at blive kompromitteret. Et stort antal virksomheder prioriterer fortsat handlefrihed på bekostning af mobilsikkerhed. Men det kan være en dyr frihed. Det viser resultater fra de virksomheder, der har haft brud på sikkerheden.
66 procent af de virksomheder, som har oplevet brud på sikkerheden, rapporterer, at det har haft “stor” betydning, mens 55 procent siger, at det har haft varige følger.
Undersøgelsen viser også en selvmodsigelse. For mens mange stadig ikke gør ret meget ud af sikkerheden, siger hele 81 procent, at deres afhængighed af cloud-løsninger til lagring af data, vokser. Dermed øges deres sårbar endnu mere.