Hos SMC har man en vækstplan. Det har mange af SMC’s kunder også. Covid-19-pandemien var ikke en del af nogens plan, og flere kreative tilpasninger blev nødvendige. Heriblandt indførelse af digitale kundemøder.
SMC’s kunder driver forretning inden for vigtige brancher, såsom fødevarer og hospitalsudstyr. Brancher, som er vigtigere nu end nogensinde før.
-Vi har oplevet en hidtil uset stigning i antallet af anmodninger om hjælp med de enorme udfordringer, vores kunder møder for hurtigt at kunne fremstille livsvigtige produkter. Vi er bare glade for muligheden for at støtte denne indsats, forklarer salgs- og marketingchef Henrik Bonde Jespersen.
-Som alle andre var vi nødt til at tage utraditionelle midler i brug for at yde den hjælp og rådgivning, som vores kunder sætter pris på.
Hos SMC fandt man hurtigt frem til, at møder sagtens kan tages over Facetime, Teams eller andre platforme.
-Det kræver kreativitet, javist – og en smule øvelse, men er der noget, vi danskere mestrer, så er det kreativitet. Det viser den mangfoldighed af entreprenører, som vi har her i landet. Og vi hjælper jo hinanden. Det er da klart.