Kravspecifikationer ender alt for ofte med at være besværlige og dyre at udarbejde og vedligeholde, i forhold til den værdi virksomheden får ud af det. En kravspecifikation kan sagtens være værdifuldt værktøj, hvis den baseres på funktionaliteten i produktet, og de elementer der indgår – og ikke blot er en indkøbsliste, som ikke står til at ændre.
Et af de problemer, der ofte ses ved produkter og produktudviklinger, er, at en godkendt kravspecifikation ikke står til at ændre. Også selv om den senere hen ikke giver mening, eller viser sig at være baseret på fejlagtige antagelser eller beregninger. Problemet bunder ofte i ufleksible fortolkninger af fx design freeze, interne beslutningsprocesser eller kommunikationsveje, der ikke er understøttende for innovation.
Det kan være vanskeligt at ændre strukturerne i en virksomhedskultur. Men man kan i stedet anvende en mere pragmatisk og anvendelsesorienteret tilgang til kravspecifikationer, hvor man fra starten indbygger en vis fleksibilitet i de enkelte specifikationer.
Dette er ikke simpelt, og det løser heller ikke alle problemer, men det er en måde at reducere mængden af potentielle problemer i både udviklings- og produktionsfaserne. Der er naturligvis flere overvejelser, man med fordel kan gøre sig, afhængig af firmapolitikker, produkter og fremstillingsteknologier. Derfor skal de fem overvejelser ikke ses som en færdig liste, men som et godt sted at starte.