Siden 2020 har det været lovpligt i Frankrig have et logo på varer, der er genanvendelige. Det handler om affaldssorteringsinstruktioner.
Logoet skal sidde på genanvendelige produkter og emballage, der normalt ender i husholdningsaffaldet, men Europen (The European Organisation for Packaging and the Environment) er langt fra begejstret for den lov.
De mener, at sådanne nationale emballageregler underminerer princippet om fri bevægelighed for varer og kan føre til kontraproduktive miljøvirkninger. Og de er ikke alene om den holdning. Heller ikke EU-Kommissionen er glade for den franske ordning.
De kritiserer, at “de franske myndigheder ikke synes at have foretaget en tilstrækkelig analyse af proportionaliteten af deres politiske valg, fordi andre egnede muligheder, mindre begrænsende for handelen mellem medlemsstaterne, er tilgængelige.”
Frankrig har heller ikke anmeldt den nationale regulering.
Foreløbig har kommissionen givet Frankrig to måneder til at komme op med en løsning.