I 30 år har nordiske forbrugere kunnet bruge svanemærket som en rettesnor, når de skulle handle miljømæssigt forsvarligt. Som noget nyt kan emballager til flydende føde- og drikkevarer blive mærket med den eftertragtede svane.
Emballagen skal, naturligvis, opfylde en række krav, før den kan blive svanemærket. 90 procent af emballagen skal bestå af fornybar og bæredygtige råvarer, alternativt skal den være fremstillet af 80 procent genanvendt råvare. Derudover er der en række ganske strenge kemikaliekrav.