OptiGroup har erhvervet 100 procent af aktierne i Vangby A/S i Danmark. Købet markerer en første indgang til det danske emballagemarked og vil markant forbedre OptiGroups nordiske markedsposition for emballage, maskiner og services.
Opkøbet vil yderligere styrke OptiGroups evne til at give kunderne innovative emballageløsninger, og transaktionen er på linje med tidligere opkøb i Sverige, Finland og Holland i forretningssegmentet. Købsprisen er ikke oplyst.
Vangby, med en omsætning på 83 millioner kroner i 2020 og aktiviteter i Danmark og Sverige, er emballagespecialist, der tilbyder et komplet sortiment af maskiner til emballage. Virksomheden bliver en del af OptiGroups forretningsområde Packaging og vil fortsætte med at operere under sit nuværende brand.
Jeg startede virksomheden for 27 år siden på et loft i Holme Olstrup. Siden da er virksomheden vokset til at blive en stor spiller på det danske og svenske marked for pakkemaskiner og emballageforbrugsvarer. At blive medlem af OptiGroup er det rigtige valg for os. Virksomhedskulturen passer os godt og giver os mulighed for at vokse og udvikle os yderligere. Jeg ser virkelig frem til at fortsætte rejsen som en del af OptiGroup. Sammen vil vi danne et endnu stærkere tilbud til kunderne, siger Jakob Vangby, Vangby A/S.