Miljøstyrelsens seneste statistik er klar – affaldssorteringen fra danske husholdninger er en succes, og sætter faktisk ny rekord.
57 pct. af husholdningernes affald blev sorteret til genanvendelse i 2021 – en stigning fra 53 pct. i 2020.
– Borgerne og kommunerne gør i fællesskab en flot indsats med at sortere affald, og at det viser sig meget tydeligt i de officielle statistikker, siger Sofie Rask, specialkonsulent i Brancheforeningen Cirkulær.
Hun har gennemgået statistikken, og peger blandt andet på, at siden 2017 er mængden af restaffald fra husholdninger faldet med 430.000 ton som følge af den stigende udsortering – dvs. også før den politiske aftale om sortering i 10 fraktioner blev indgået i 2020.
Udover af sorteringen virker, så afslører tallene ligeledes, at det i dag er affald fra virksomhederne, der i højere end affald fra husholdninger, der lander på affaldsenergianlæggene rundt om i landet.
I 2020 var 47 procent af affaldet var virksomheder – i 2021 var det tal steget til 52 procent.
Træerne vokser dog ikke ind i himmelen, fordi der er langt fra sortering til en egentlig cirkulær økonomi.
Affaldet bliver nemlig ’kun’ genanvendt – det vil sige omdannet til råmaterialer ved at blive omsmeltet, neddelt eller knust, dog oftest med tab i værdi og kvalitet af materialerne.
– Det bedste er at vedligeholde, reparere og bruge de ting, vi har i vores hverdag, så lang tid som muligt. Selvom vi selv kan gøre en indsats hver især, er det ofte også lettere sagt end gjort. Emballager, der genpåfyldes, er en sjældenhed på markedet, så her er den almindelige forbruger lovligt undskyldt. Her skal lovgivning og detailhandel tage et større ansvar for omstillingen fra engangsemballager til flergangsemballager, siger Sofie Rask.
Se Miljøstyrelsens statistik her
Kilde: Cirkulær.dk