Verden er ved at flyde over med plastposer. Men de færreste er formentlig klar over, at det såmænd var en svensker – eller rettere tre – der stod bag opfindelsen af den moderne plastpose. Og at den i øvrigt slet ikke var tiltænkt en rolle som en engangspose. Tværtimod var idéen at bruge den flere gange.
Ophavsmanden til posen var skåningen Sten Gustaf Thulin, der i slutningen af 1950’erne blev salgschef hos virksomheden Celloplast. Sammen med virksomhedens adm. direktør, Curt Lindquist, og produktionschef Sven-Erik Lövefors står de fadder til posen. Konkret stod de tre i Lindquists grillstue og svejsede stykker af polyethylen sammen til en pose ved hjælp af et strygejern. Og vupti – plastposen var født.
Da der står Sten Gustaf Thulins navn på patentansøgningen fik han æren af opfindelsen, som fik patent i 1965. Samme firma stod i øvrigt også bag voksdugen, som de fleste nok også kender.
De svenske opfindere fik dog ikke lov til at beholde patentet på plastposen. I 1977 gik amerikanske Mobil Oil ind i kampen for at få det kendt ugyldigt, og det blev det så – kampen mod giganten fra over there syntes umulig mod det, i sammenligning, lille svenske firma.
Kilde: BBC