
Tomater er en varmekrævende plante, hvilket betyder, at det ikke er den oplagte plante at dyrke i den svenske by Frövi, der ligger 200 km vest for Stockholm. Altså lige med mindre man er nabo til BillerudKorsnäs og deres store pap- og papirfabrik.
Fabrikationen af både pap og papirmasse er meget energikrævende og fabrikken har ganske meget overskudsvarme. Den skal nu sendes over i flere virksomheder, bl.a. Sveriges største drivhus til dyrkning af tomater.
Etableringen er resultatet af en aftale, som BillerudKorsnäs har indgået med virksomheden WA3RM, der udvikler cirkulære løsninger ved at udnytte fabrikkernes restenergi såsom overskudsvarme.
Det er i tråd med BillerudKorsnäs’ høje ambitioner inden for bæredygtighed. Vores forretningsidé er at udfordre konventionel emballage, men det er også vigtigt at bidrage til kampen mod klimaforandringerne. I dag er 97 procent af BillerudKorsnäs’ aktiviteter fuldstændig fossilfri, og vi er glade for at samarbejde med virksomheder, der ligesom os arbejder for et klimaneutralt samfund, siger Richard Morén, fabrikschef i Frövi
BillerpKorsnäs skriver i en pressemeddelelse, at det for dem handler om overskudsvarme fra produktionen af papirmasse. Ved at opsamle spildvarme og distribuere den til drivhuset bidrager virksomheden til en cirkulær proces og dermed bæredygtig fødevareproduktion