Corona-virussen har kostet mange penge, men en del kommer som følge af ændringen af epidemiloven. Det har bl.a. betydet, at virksomheder ikke har ret til erstatning, når de bliver økonomisk ramt af politiske tiltag, der skal forhindre smitte.
– Rigtigt mange små virksomheder føler sig snydt. Der har udbredt sig en fortælling om, at virksomhederne skal være taknemmelige for de hjælpepakker, de har fået. Men faktum er, at erhvervslivet i over 100 år har haft ret til erstatning, når man politisk vælger at lukke dem helt eller delvist. Den rettighed fjernede politikerne to dage før de lukkede grænsen, siger vicedirektør i SMVdanmark Jakob Brandt.
SMVdanmark forventer, at mange virksomheder vil lægge sag an mod staten vedr. manglende udbetaling af hjælpepakker og uberettiget lukning. Jakob Brandt foreslår at grundlovens mulighed for at oprette en forvaltningsdomstol tages i brug for at behandle virksomhedernes søgsmål:
– Der skal være en hurtig og forsvarlig måde for virksomhederne at få afprøvet deres sag på. Små virksomheder har ikke råd til at køre retssag mod staten i flere år. Det mener vi en særlig coronadomstol skal have til opgave. Den skal også undersøge om der ved lukningen af virksomheder er tale om ekspropriation og derfor ret til erstatning via grundloven. Derfor undersøger vi også muligheden for at samle vores medlemmer i et søgsmål mod staten for tabt erstatning, siger han.
SMVdanmarks analyse anslår, at de hårdest ramte brancher har tabt 27,5 mia. kr. som direkte følge af regeringens corona-tiltag. Disse brancher står til at få maksimalt 9,2 mia. kr. i div. hjælpepakker. Erhvervslivet har som direkte konsekvens af ændringen af epidemiloven altså tabt mindst 17,8 mia. kr.
– Hjælpepakkerne er fine, men svarer til et plaster på et åbent benbrud. Det er et politisk valg, hvad der skulle gøres for at bekæmpe corona. Så må det også være folketinget, og ikke de lokale virksomheder, der dækker regningen for de valg, de tager, påpeger Jakob Brandt.
Kilde: SMVDanmark
