Den tysk supermarkedskæde REWE har, sammen med det Köln-baserede opstartsselskab Vytal, lanceret et retursystem til salatbakker, der styres ved hjælp af QR-koder og en app i forbrugerens mobil.
REWE har startet en testperiode i sine salatbarer til selvplukning i fire butikker i Köln, og hvor hensigten er at reducere emballageaffald i food-to-go sektoren .
Konceptet er, at specielle returbakker i en dispenser ved salatbaren kan linkes til kundens individuelle QR-kode, som er udviklet af Vytal, og som findes enten i en app i kundens mobil eller på et specielt “offline” -kort.
Kunden scanner sin kode på dispenseren og kan derefter vælge den specialudviklede bakke, der indeholder 1,25 liter, og som kan vaskes og bruges i mikrobølgeovnen. Kunden fylder bakken, der er stærkere og tungere end traditionelle engangsplastkasser, med de ønskede salatprodukter og lukkes med det medfølgende låg. Ved kassen trækkes derefter vægten af bakken og låget automatisk inden betaling.
Efter brug har kunden to uger til at returnere salatbakkerne til særlige returstationer i REWEs butikker gratis. Returen finder sted i et par enkle trin: kunden scanner QR-koden på bakkedækslet, åbner returstationens skydedør, indsætter bakken og lukker skydedøren igen. Enheden kontrollerer, om bakken er returneret tom og med låget. Hvis dette er tilfældet, annulleres bakken fra kundekontoen, og kunden modtager en returbekræftelse på deres mobiltelefon.