Man kan næsten sige, at den er en slags bibel for både nuværende og kommende medarbejdere i plastindustrien. Det handler om bogen Plastteknologi, der netop er kommet i en opdateret udgave.
Bogen er blevet til i et samarbejde mellem Plastindustrien, medlemsvirksomheder, Den jyske Haandværkerskole, AMU Syd og Industriens Uddannelser. Bogen er 3. udgave og rummer med sine næsten 600 sider en grundig indføring i den store plastverden. Den er udformet som lærebog til plastmageruddannelsen, og bogen beskriver såvel materialer som forarbejdningsprocesser.
– Det ultimative mål med bogen er, at teknisk plastviden skal være tilgængelig for så mange som overhovedet muligt. Derfor har vi sørget for, at den nye udgave af Plastteknologi ligger online til fri og gratis afbenyttelse. Jeg håber, at rigtig mange plastinteresserede vil få glæde af bogen. På sigt har vi mange flere ønsker til nyt indhold, men jeg synes, at bogen er blevet rigtig flot, siger innovationskonsulent i Plastindustrien, Rasmus Grusgaard.
Vil man læse bogen online kan det gøres her.
Bogen kan også købes som fysisk bog.
Kilde: Plastindustrien