Dagens Euroflorist så dagens lys i Malmø helt tilbage i 1982. Siden da er det blevet til mange blomster via netværket. Siden er e-handlen kommet til, men sidste år var det klart, at der var et lille hul i virksomhedens tilbud: e-handelsbuketter i de lavere prisklasser. Samtidig var der behov for at finde en ny og passende emballage.
– Vi havde udviklet en prototype sammen med en anden leverandør, da Smurfit Kappa dukkede op og præsenterede deres ideer. De viste sig ret hurtigt at være den rigtige partner for os, siger Euroflorists kommunikationschef, Helene Adler.
Smurfit Kappas emballageforslag løste nogle problemer, der havde været med det originale forslag: Det blev blandt andet billigere. Virksomheden, der pakker blomsterne i forsendelsesemballagen, tager betaling efter, hvor mange bukninger de skal igennem, før emballagen er færdig.
– Og med kun fem bukninger i forhold til otte i det oprindelige forslag, giver det en enorm besparelse, siger Helene Adler.
Men der var også en miljø- og materialebesparelse. Oprindeligt skulle der anvendes et bånd, men Smurfit Kappa præsenterede et selvlåsende låg, der gjorde båndet overflødigt.
Der var også nogle rent praktiske årsager til, at man valgte den nye løsning. Fx placeringen af bærehåndtaget.
– Smurfit Kappa placerede et bærehåndtag øverst på låget, hvilket var praktisk af to grunde: Dels fordi det er lettere at bære, men også at det er umuligt at tage fejl af, hvordan kassen skal opbevares under transport – hvilket er vigtigt. På den måde holder blomsterne sig friske hele vejen til modtageren, forklarer hun.
En anden interessant detalje, der blev forbedret under emballagearbejdet, var en lille ekstra bakke. Mange vil gerne sende mere end blot blomster. Det kan være små bonusgaver i form af chokolade eller andre små ekstragaver. De kan nu placeres på dens egen lille plads i den lille bakke, der er placeret øverst.
Faktisk var det ikke kun selve emballagen, som Smurfit Kappa endte med at stå for. De står også bag et nyt designforslag med Euroflorist-logoet, nogle sort/hvide blomsterdekorationer og endelig den lille hilsen “Send with love”.