Den tyske specialpapirproducent Zanders har introduceret en variant med højere densitet af papiret Zanbarrier NGR (naturligt fedtbestandigt), et papir, der bruges til at pakke mad ind, og som har 100 pct. naturlig barriere for olie og fedt. Papiret er lavet af nye fibre og uden brug af kemikalier. Cellulosefibrene gennemgår en intens slibeproces i flere stadier. Behandlingen betyder, at fibrene danner en stærk tæt, stærk tværbundet struktur, der i sidste ende skaber en fuldstændig naturlig barriere mod olie og fedt.
Zanders NGR er ifølge virksomheden fuldstændigt biologisk nedbrydeligt og er godkendt til fødevarekontakt. Materialet falder dermed fint i tråd med den stigende efterspørgsel efter miljøvenlige emballageløsninger. Konkret vil dette materiale være oplagt at bruge til en lang række fastfood-produkter – lige fra pizza til burgere.
De første prøveruller af papiret er sendt ud til kunderne, mens den egentlige produktion, der foregår på virksomhedens fabrik i tyske Bergisch Gladbach, så småt er ved at komme i gang.