En pulje skal være med til at styrke arbejdsmiljøet hos virksomheder med op til 50 ansatte. Puljen rummer 105 mio. kr. om året i årene frem til 2023
Arbejdsmiljøpuljen gør det muligt at søge tilskud til arbejdsmiljøindsatser, der forebygger ulykker eller fysisk og psykisk nedslidning.
Virksomhederne kan søge om støtte til autoriseret arbejdsmiljørådgivning, hvor rådgivningen tilpasses den enkelte virksomheds behov. Rådgivningen kan fx bestå i hjælp til, at virksomheden får kortlagt sit behov i forhold til aktuelle fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer.
Der kan også søges om støtte til sundhedsfremme i form af fysisk træning på arbejdet og til leje og afprøvning af tekniske hjælpemidler i driften, som kan forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø, fx hjælpe med tunge løft, og reducere risici for arbejdsulykker.
Virksomheder, der får tilskud, kan spare 80 procent på tilskudsberettigede aktiviteter, fx instruktør til træning i arbejdstiden, leje af teknisk hjælpemiddel eller autoriseret arbejdsmiljørådgivning.
Har virksomhederne brug for yderligere hjælp til ansøgningsprocessen, kan de bruge en arbejdsmiljørådgiver eller konsulent og skrive udgiften på budgettet i ansøgningen.
Mere info her
Kilde: Arbejdstilsynet