Bølgepaporganisationen FEFCO (European Federation of Corrugated Board Manufacturers) har udviklet og lanceret testmetoder for bølgepap med tryk, som kommer i kontakt med fødevarer.
FEFCO skriver i en pressemeddelelse, at der på EU-plan i dag ikke er nogen specifik regulering for fødevarekontakt med papir og pap, herunder bølgepap, men det, der gælder, er de generelle krav til alle materialer, der kommer i kontakt med fødevarer, og som er specificeret i rammeforordningen (EF) 1935/2004 og i forordning (EF) 2023/2006 om god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt til at komme i kontakt med fødevarer.
For at bygge bro over dette hul har FEFCO udviklet en metode til prøvning af trykt bølgepap, der anvendes i fødevareapplikationer. Metoden involverer en to-trins metode, som kombinerer en officielt godkendt simulator for papir og pap i fødevarekontakt og testning med rigtig mad som bekræftelse. Formålet med dokumentet er at give et nyttigt metodisk værktøj til bølgepapproducenter og deres leverandører, når de skal vurdere overholdelse af EU-lovgivningen.